FOTOGRAF RASMUS LIND

5 fejl i de fleste medarbejderbilleder

Forestil dig det her:

Du klikker ind på en virksomheds hjemmeside. Alt spiller – logo, farver, layout. Men så rammer du “Om os”-siden… og bliver mødt af en parade af stive, akavede medarbejderbilleder, hvor man næsten kan høre fotografen sige:

“Og smiiil…!”

Men der kom ikke et smil. Der kom et: Hjælp.

Så hvorfor går det så ofte galt?
Her er de 5 mest almindelige fejl virksomheder begår med deres medarbejderportrætter – og hvad du kan gøre i stedet, hvis du vil have billeder, der faktisk arbejder for jer.

(Billedet her er et eksempel på nogen der gør det skide godt).

Kreative Medarbejderbilleder

1. Der er ingen sammenhæng mellem billederne

Nogle står op, andre sidder. Lys, baggrunde og udtryk sejler i alle retninger. Det giver et rodet indtryk – og får virksomheden til at fremstå tilfældig og ufokuseret.

Sådan undgår du det:
Skab en billedstil, der matcher jeres visuelle identitet. Brug samme opsætning, stil og retning – også til fremtidige medarbejdere. En professionel erhvervsfotograf kan hjælpe med at lægge en plan, der holder over tid.


2. Billederne matcher ikke jeres brand

Virksomheden er måske frisk, menneskelig og moderne – men portrætterne ser ud som om de er taget i et pasfoto-bur i 1998.

Sådan undgår du det:
Dine medarbejderportrætter skal afspejle jeres kultur og tone. En dygtig portrætfotograf sætter sig ind i, hvem I er, og hjælper med at ramme en stil, der føles ægte og genkendelig.


3. Folk ser utrygge ud

Når man kigger på billedet, kan man mærke personens nervøsitet helt ud i tastaturet. Og det er ikke deres skyld.

Sådan undgår du det:
Tryghed foran kameraet er ikke noget, man beder om – det er noget, man skaber. Jeg bruger altid tid før selve fotograferingen på at tale, grine og skabe ro. Det giver de stærkeste udtryk og de mest menneskelige billeder.

Hvis du vil se et eksempel på nogen der virkelig smiler ægte, så kig på min kunde IT-Tribe, og mærk hvordan smilende siver ind og varmer dig.


4. Billederne bliver ikke brugt rigtigt

Måske får I taget gode billeder – men så bliver de kun brugt ét sted. Eller slet ikke. Så mister de deres værdi.

Sådan undgår du det:
Tænk i brugsscenarier: hjemmeside, LinkedIn, præsentationer, e-mail-signaturer, presse, SoMe. En god fotograf hjælper med både formater og idéer til, hvordan I får mest muligt ud af jeres billeder.


5. De mangler personlighed

Billedet er korrekt, men det siger ingenting. Det har ingen energi, ingen varme, ingen sjæl. Og det er faktisk den største fejl.

Sådan undgår du det:
Du skal turde vise mennesket bag titlen. Det kræver tryghed, nærvær og en fotograf, der ikke bare tager billeder – men som ser mennesket foran kameraet.


Så hvad nu?

Hvis dine medarbejderportrætter:
– ikke ligner dine medarbejdere
– ikke viser jeres kultur
– ikke føles som jeres virksomhed

… så er det måske tid til at gøre det anderledes.

Jeg hjælper virksomheder med at skabe medarbejderbilleder, der arbejder for dem: på hjemmeside, LinkedIn, internt og eksternt – og som viser det vigtigste ved jeres brand: Menneskene bag.

📩 Vil du høre hvordan? Skriv til mig på kontakt@rasmuslindfoto.dk
📞 Eller ring på 50532259
💬 Eller connect på LinkedIn – jeg bider ikke.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *