FOTOGRAF RASMUS LIND

HANDELSBETINGELSER

Indhold

  1. Virksomhedsoplysninger
  2. Booking
  3. Priser og betaling
  4. Ændring og aflysning
  5. Levering
  6. Ophavsret
  7. Brugsret
  8. Returnering/Fortrydelse
  9. Databehandling
  10. Klagemuligheder
  11. Kontakt
  12. Ændringer

1 | Virksomhedsoplysninger

Fotograf Rasmus Lind
Næstvedvej 44, 4720 Præstø
CVR nr.: 37686646
Telefon: 50 53 22 59
Email: kontakt@rasmuslindfoto.dk

2 | Booking

Jeg kan bookes til opgaver i og uden for Danmark.

Anmodning om booking kan foretages telefonisk, per mail eller gennem mine sociale medier.

3 | Priser og betaling

Alle priser angives i danske kroner og ekskl. moms med mindre andet er tydeligt angivet og der tages forbehold for prisfejl, trykfejl og deslige.

Udlæg
Priser er ekskl. udlæg til parkering, langdistancetog, bro el.lign., leje af location, køb/leje af rekvisitter, honorar til make-up og -hårstylist, modeller/statister o.lign.

Kørsel
Kørsel mere end 25 km til og fra virksomhedens adresse afregnes med 5 kr. pr. km.

Frist og betaling
Betalingsfristen
er 8 dage fra fakturadatoen.

Betaling foretages med bankoverførsel (reg. 2426 kto. 9040481815 Nordea).

4 | Ændring og aflysning

Hvis der opstår ændringer i vores aftale, bedes du/I informere mig om dette hurtigst muligt, af hensyn til min kalender, da jeg afviser andre opgaver, så snart din/jeres aftale er bekræftet.

Ved ændring af tidspunkt eller aflysning senere end 48 timer før den aftalte fotografering faktureres 1000 kr. ex moms, da jeg herefter har ringe mulighed for at genbesætte tiden. Dette kan fraviges efter aftale, hvis fotograferingen eksempelvis er afhængigt af vejret.

Har jeg inden ændringen/aflysningen haft omkostninger eller, efter aftale, indgået bindende aftaler til den konkrete opgave om f.eks. leje af location eller rekvisitter, booket stylist eller modeller faktureres disse omkostninger ydermere.

Aflyses en aftalt opgave efter idéoplæg er tilsendt faktureres 500 kr. ex moms for den forbrugte tid på forberedelse og udarbejdelse heraf.

Jeg forbeholder mig ret til at aflyse en fotografering ved sygdom eller andre uforudsete begivenheder. I det tilfælde vil jeg hurtigst muligt forsøge at aftale en ny dato.

5 | Levering

Format og tilgængelighed
Alle billeder leveres redigeret og digitalt i JPEG-format med mindre andet er aftalt.

Råfiler udleveres ikke, da efterbehandlingen har stor betydning for det endelige resultat og mit udtryk som fotograf.

Billeder leveres i et online galleri. Da galleriet oprettes og hostes af en underleverandør kan jeg dog ikke garantere tilgængeligheden ligesom jeg forbeholder mig ret til at skifte leverandør uden at genoprette galleriet.

Jeg foretager backup af både råfiler og leverede billeder og tilsigter at gemme disse i minimum 1 år. efter fotograferingen.

Redigering
Billederne redigeres i min signaturstil med mindre andet er aftalt på forhånd.

Jeg tilsigter et autentisk udtryk og retoucherer derfor primært for at udligne lys og skygge samt reducere eller fjerne eksempelvis rødme og urenheder, der ikke er permanente, såvel som eksempelvis utilsigtede strithår, forstyrrende elementer i baggrunden o.lign.

Tilvælges kun en let efterbehandling (Dette er eksempelvis standard ved event-fotografering) foretages en overfladisk redigering af lys, skygger og farver men ikke detalje-rettelser som eksemplerne nævnt ovenfor.

Ønskes yderligere redigering eller retouchering efter billederne er leveret kan dette aftales. Ved større omfang faktureres dette med 750 kr. ex moms per time.

Leveringstid
Leveringstid kan variere en smule efter travlhed, men jeg bestræber mig på at give en realistisk tidsplan i forbindelse med fotograferingen og på at levere inden for højst 3 uger.

Har vi aftalt en konkret kortere deadline overholdes denne naturligvis og skulle jeg mod forventning blive forsinket, eksempelvis grundet sygdom, giver jeg besked herom hurtigst muligt.

6 | Ophavsret

Som kunde får du/I naturligvis en brugsret til billederne jf. afsnit 7. Som fotograf beholder jeg dog ophavsretten til billederne. Det er ifølge lov om ophavsret ikke tilladt at bruge eller kopiere billeder fra denne hjemmeside eller tilhørende sociale medier og bruge til egne sociale medier, hjemmesider eller privat uden forudgående skriftlig aftale med Fotograf Rasmus Lind. Yderligere uddybning af ophavsret findes i
Lov om Ophavsret.

Ved brud på ophavsretten faktureres uden yderligere varsel 750 kr. pr. billede og billedet kan kræves fjernet/slettet.

Som fotograf har jeg i kraft af ophavsretten også ret til at anvende billeder i markedsføringsøjemed. Før offentliggørelse af billeder af personer indhenter jeg dog altid samtykke og respekterer, hvis du/I ikke ønsker billederne offentliggjort.

7 | Brugsret

Som kunde får du/I naturligvis brugsret til de leverede billeder. For at beskytte mig som fotograf gør nedenstående betingelser for brugsretten sig gældende.

Bruges et billede i strid med disse handelsbetingelser vil det blive faktureret med 750 kr. pr. billede og kan kræves slettet/fjernet.

Jeg gør desuden opmærksom på at det er dit/jeres ansvar at sikre at I har den fornødne tilladelse til at offentliggøre billederne fra de personer, der måtte være på billederne
(eksempelvis ansatte eller deltagere ved et event).

Betingelser for erhvervsmæssig brug
Virksomheder har tilladelse til at bruge billederne til markedsføring af den virksomhedsaktivitet, som blev oplyst ved booking på tværs af alle virksomhedens kanaler såvel som til tryk og uden tidsmæssig begrænsning.

Ved lignende aktivitet gælder brugsretten også for moder-, datter- og søsterselskaber inden for samme koncern. For at sikre at jeg kan stå inde for anvendelsen af billederne skal anmodes om en ny tilladelse, hvis virksomhedens aktivitet ændres.

Billederne må gerne udleveres til og deles af tredjepart i forbindelse med markedsføring for virksomheden med brugsret til billederne. Eksempler: Medier i forbindelse med en artikel om en nyhed i virksomheden eller en samarbejdspartner der ønsker at annoncere virksomheden som ny samarbejdspartner på sociale medier. Bemærk at kreditering af Rasmus Lind som fotograf er påkrævet ved tredjeparts anvendelse, jf. nedenstående.

Billederne må dog ikke anvendes af tredjepart til andet end relevant markedsføring for virksomheden med brugsret til billederne ligesom de ikke kan videresælges, da jeg som fotograf beholder ophavsretten til billederne jf. afsnit 6. Jeg videresælger naturligvis heller ikke billeder af personer uden forudgående tilladelse fra den pågældende.

Betingelser for brug af billeder købt til privat brug
Når billederne er leveret, har du/I ret til at anvende dem til privat brug inkl. at printe dem, forære dem i gave til venner og familie samt dele dem på sociale medier og hjemmesider af privat karakter uden tidsmæssig begrænsning.

Det er ikke tilladt at bruge billeder fra en privat fotosession i markedsføringsøjemed uden forudgående aftale.

Kreditering af fotograf
Jf. Lov om Ophavsret § 3 har jeg som fotograf ret til at blive krediteret med navns nævnelse ved offentliggørelse af billederne. Udover ved tredjeparts anvendelse som nævnt ovenfor eller hvis det konkret er en del af aftalen kræver jeg det dog ikke, men sætter naturligvis stor pris på kreditering.

Billeder udvalgt i udvælgelsesgalleri
Billeder fremsendt til udvælgelse må ikke benyttes på nogen vis herunder kopieres, downloades, affotograferes, udskrives eller deles, da de udelukkende må gennemses med henblik på udvælgelse i forbindelse med bestilling.

8 | Fortrydelsesret

Idet billederne fremstilles efter dine/jeres specifikationer og med et tydeligt personligt præg frafalder fortrydelsesretten så snart der er indgået endelig aftale, hvorefter reglerne om aflysning i pkt. 4 om ændring og aflysning finder anvendelse.

9 | Databehandling

For at vi kan indgå aftale har jeg brug for at behandle følgende oplysninger om dig/jer:

Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Billeder

Jeg behandler personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig/jer, og for at kunne behandle henvendelser vedrørende dit/jeres køb. Behandlingen sker i henhold til persondatapolitikken for Fotograf Rasmus Lind. Heri kan du/I læse mere om, hvordan dine/jeres oplysninger behandles.

10 | Klagemuligheder

Hvis du/I er utilfreds(e) kan jeg kontaktes på info@helenehallager.dk. Såfremt vi ikke kan finde en løsning kan din/jeres klage sendes til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

Link: www.forbrug.dk

11 | Kontakt

Ved spørgsmål eller kommentarer, skriv til kontakt@rasmuslindfoto.dk

12| Ændringer

Fotograf rasmus Lind forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de gældende handelsbetingelser ensidigt.